søndag den 6. februar 2011

Hjemturen

Jakob på hesteryg
Vi startede hjemrejsen ved at sejle fra Coco Beach til Batangas.  Her blev vi afhentet i minibus og kørt til vulkanen Taal, som ligger "lige på vejen til lufthavnen". 
Man sejler ud til selve vulkanen  med udriggerbåd - derefter rider man ca. 30 minutter på hest ad nogle meget støvede stier og så har man udsigt over den indre vulkansø, som nogle steder i kanten koger.  Nogle steder i klippen kommer der varm damp ud og duften af svovl er tydelig.  Vulkanen er stadig aktiv og var sidst i udbrud i 1977.  Søen var ret urolig så vi blev pladdervåde både på vejen ud og på vejen hjem.
Udsigten over den indre vulkansø


Turen ud og hjem var en våd fornøjelse
Trætte børn venter på bagage i Hamburg
Så kørte vi i lufthavnen og stod i kø alle 2.5 time frem til flyet gik. Vel placeret i de dejlige fly fra Qatar Airways kunne vi slappe lidt af. Masser af film (vi fik set MegaMind som havde haft dansk premiere mens vi har været afsted),  underholdning og god og rigelig flycatering på de 9 timers flyvning til Doha.  I Doha havde vi en lang ventetid så vi købte adgang til en lounge og nød den gode service.  6 timers flyvning senere var vi i München og kunne efter en kort ventetid tage den sidste strækning til Hamburg, hvor Jørn ventede med vores bil for at køre os hjem, trætte som vi var efter 40 timers rejse.  Det var fantastisk ikke at skulle vente mere........
Vel hjemme tidlig torsdag aften kunne vi se at huset og katten har haft det godt.

Tak til alle jer der har hjulpet os så vi kunne have en god tur, hvor vi ikke skulle bekymre os om hverken kat, hus eller snerydning.

lørdag den 5. februar 2011

Coco Beach

Efter vores fantanstiske cruise landede vi på Coco Beach resort og vi hygger os i de dejlige omgivelser. Vi har fået en rigtig dejligt værelse med en dejlig udsigt og en god servicefamilie.
Stranden her er ikke noet at skrive hjem om, men der er en dejlig pool og en masse andre børn, så det er rigtig dejligt for drengene at have nogle børn, der taler dansk, at lege med.
De voksne nyder massage og forskellige andre "spa"oplevelser da vejret ikke er optimalt - lidt regnfuldt, så det er ikke værd at tage på udflugt alle dage.



På den sidste hele dag tog vi med på udflugt hvor vi skulle se Tamaraw Falls.
Vi skulle ogå køre med oksekærre for at komme ind til et område kaldet Hidden Paradise. Okserne trak små vogne med turister gennem område hvor vi krudsede floden flere gange hvorved vi fik våde fødder til trod for at vi sad i vognen. Frokosten blev serveret med et picnicområde hvor der var en lille vandfald og mulighed for at bade - og så var der naturligvis mulighed for at købe lidt souveniers...


Hjemturen gik igen med jeepney og dem der havde lyst fik lov til at sidde på taget -Lone og Daniel sad ned i bilen........

HC Andersen et sejlende eventyr 6 - forsinket indlæg


Dag 7 Apo reef
Efter en noget urolig nat med store bølger – heldigvis blev ingen af os søsyge, ankom vi  til Apo Reef klokken 0600, men ak, bølgerne var for høje til at kaptajnen ville tillade ophold, så vi måtte fortsætte et par timer til Pandan Island.
Lidt skuffede måtte vi nøjes med endnu en dag ved en bounty-strand med snorkling, leg og badning. Endelig lykkedes det farmand at se en havskilpadde, der hyggede sig på bunden af revet, men det krævede en hård lang svømmetur i de høje bølger. Derfor var vi igen dejligt trætte og varme da vi tog tilbage til HCA til endnu en dejlig Happy Hour og aftensmad. Efter maden fik vi pakket vores ting, så vi er klar til at afmønstre i morgen  - lidt trist, men det har været en utrolig dejlig tur.

HC Andersen et sejlende eventyr 5 - forsinket indlæg


Dagen har budt på en ny dejlig badeø.  Stranden var nærmest perfekt med både sol og skygge og finkornet sand helt ud til koralrevets start ca. 10 meter ude. Både store og små nød legen i vandet indtil der blev serveret frokost på stranden.
blæksprutter hængt til tørring

Sidst på eftermiddagen var vi på besøg i en lille fiskerby hvor vi gik igennem de små rene gader i denne meget fattige by. Undervejs så vi hvordan de tørrer blæksprutter i solen.
 Vi besøgte byens skole hvor vi fik mulighed for at lette vores samvittighed vha. donationer.

Underholdingen bestod af en ret stor eremitkrebs på stranden - prøv at se denne lille film.



fredag den 4. februar 2011

HC Andersen et sejlende eventyr 4 - forsinket indlæg


Dag 5
Dagen har budt på to forskellige strande hvorfra der kunne snorkles. Formiddagens strand havde et fint dykkerområde, men da bartenderen, Joel tilbød af  guide en rute gennem det nærliggende koralrev fik vi en rigtig fin oplevelse.  Det blev en rigtig fin tur med mange flotte farver i korallerne og mange fisk. Der blev også set en skildpadde, men desværre ikke af os. 
Beskrivende for snorkleområderne er at de ligger tæt ved kysten og så tæt ved overfladen at man har en klaustrofobisk fornemmelse af bare angst for at komme til at ødelægge noget.  Men vel ud over de lave rev er der som regel et fantastisk område hvor havdybden stiger og der er mange fisk og koraller på ”skrænten”





 

 Eftermiddagens strand var fin med mange koralrestere på selve stranden, men vandet var fint og koralrevet gav fine nye oplevelser. Øen var ikke større end at man kunne gå rundt på 15-20 minutter og med HCA i baggrunden kunne man kun nyde udsigten.

HC Andersen et sejlende eventyr 3 - forsinket indlæg


Dag 4
 
Om formiddagen var vi på en rigtig flot snorkletur med med skibsvrag og coral garden.  Vi sejlede ud i de ”gode” bølger og var en smule bekymrede for at vandet var for uroligt til at børnene kunne snorkle, men de viste sig at være total ubegrundet for begge steder lå i læ og alle mand var i baljen. Vi så en masse fisk omkring skibsvraget. Ikke så langt derfra var vi på koralsnorkling og vi fik vore hidtil bedste snorkleoplevelse. Mange forskellige farverige koraller og få fisk – men vi fik da endelig set flere klovnefisk i søanemonerne.
Eftermiddagen var en tur til Culion by som har været behandlingskoloni for spedalskhed. Vi så byens kirke og hospitalsmuseet. En god afveksling til alle vandaktiviteterne

HC Andersen et sejlende eventyr 2 - forsinket indlæg


Dag 3 startede tidligt da indsejlingen til Coron Bay skulle ses i solopgangen fra skibets soldæk. Så op kl 06.30 og nyde den milde kolde brise med en kop varm kaffe i hånden (vi takkede nej til bloody mary!!!). Flotte landskaber flyder forbi og på havet ses flyvefisk og små fiskerbåde

Morgenens udflugt gik via gummibåd til Blue Lagoon – en meget flot indsejling til opgangen til Kayangan Lake. Efter adskillige trapper fik vi belønningen: en meget klar sø med flotte klippeformationer under vand. Køligt vand og masser af tid til snorkling og udforskning af klippehuler og de små fisk i søen.

Små og ”store fisk” hyggede sig under og over vandoverfladen.

Tilbage på skibet er der en hyggestund med tid til lektier inden eftermiddagens aktiviteter på Banana Island. Hvor der bliver badet, snorklet fundet muslinger, hvilet i de hyggelige hængekøjer og sidst på aftenen blev aftensmaden indtaget på stranden.